Plantehold
Hvad er en plante
Der ingen tvivl om, at alle os voksne og børn har en forestilling om, hvad en plante er. Da det er noget med grønne blade og blomster og at planterne vokser i jorden og sidder fast med en rod.
Der er forskellige definitioner om planter, ”Mange vil kunne gøre rede for særlige kendetegn eller forskelle på nogle planter og for, at nogle er urter, mens andre er buske eller træer. Nogle planter kalder vi simpelthen for ukrudt, men det er kun, når de vokser på steder, hvor vi ikke vil have dem” (Ejbye-Ernst, 2015, s.84).
Planterne har en stor betydning for, hvordan vores omgivelser ser ud og hvor vigtigt de er. Da alt liv på jorden er afhængig af planternes evne gennem fotosyntese kan man sige.
Fotosyntese er en proces der forgår i planternes grønne blade "der skaber fast stof af enkle ting som lys, luft og vand".(Skov- i skolen.dk> Lidt om fotosyntese)
Hvis vi deler ordet "fotosyntese" i to, så foto står for ”lys” og syntese står for ”at sætte noget sammen”. Som tidligere nævnt er denne proces grundlaget for livet på jorden og det betyder at alle levende organismer er afhængige af ilt som processen ses på billedet.
Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese
Da vi begge to er på dagtilbuds specialiseringen, vælger vi at fokusere på børnehavebørn i alderen 3-6 år, som værende vores målgruppe. Dog har vi snakket om at det er muligt at arbejde med planter i alle aldersgrupper og forskellige funktionsniveauer, da det vigtigste er at der er engageret medarbejder til stede til at stilladsere og tilpasse det der kræves i såningen, pasningen og høstningen.
Når vi laver plantehold i dagtilbud, kan vi give børnene en forståelse af, at de er med til at plante eller så noget, som de ved at vande og passe vil kunne følge i den proces det gennemgår. De fleste børn i dagtilbud har arbejdet med hvad sund og god kost er, men de fleste kender ikke til dyrkningen af egne råvarer.
Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål, og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
Brugergruppen er dagtilbud 3-6 årige
Peberfrugt: Til at starte med fandt vi en potteplante og tog noget så og priklemuld i. derefter fandt vi 3 frø fra en peberfrugt som vi lagde til tørre på et stykke køkkenrulle. Efter frøenene var tørre tog vi 3 kerner ned i muldet, gav det vand og stillet det ud på badeværelset hvor der var gulvvarme. Dette gjorde vi fordi at vi efter en guide har fået en viden omkring dyrkning af peberfrugt at det var godt at stille frøene et varmt sted og give dem vand hver dag, indtil de ca. havde vokset sig 1-2 cm høje. Efter 9 dage kan vi begynde at se at de spire. Efter nogle dage er de vokset sig så store at de kunne flyttes ud i vindueskarmen og få noget sol.
Hvide bønner: Med disse bønner har vi afprøvet 2 forskellige metoder at dyrke bønnerne på. Det første forsøg har vi taget et plastikkrus, skåret hul nede i bunden, lagt et kaffefilter i siden af kruset og fyldt så- priklemuld i. Derefter tog vi 2 bønner og tog den imellem kruset og kaffefilteret (ikke i muldet). Den ene bønne vendte vi med navlen ned af og den anden med navlen op af. Dette gjorde vi for at se om der var forskel på hvordan vi vendte dem i forhold til spireprocessen. Til sidst tog vi vand i jorden og kunne se at kaffefilteret suget vandet og markeret bønnernes placering. Efter nogle dage kunne vise at det begyndte at spire fra begge bønner. Den med navlen op af spireret hurtigere end den med navlen ned af.
Det andet forsøg med bønnerne, var at vi tog en potteplante og hælde jord ned i den og plantet bønnen og gav den vand. Efter nogle dage kunne vi se at den begyndte at spire og efter flere dage begyndte der at komme blade på og den nu vokset sig stor.
Med vores plantehold, hvor vi har plantet peberfrugt og de hvide bønner, kan vi sammen med børnene observere hvad der sker med de frø vi har puttet i jorden, vi kan opstille hypoteser sammen med børnene hvor vi hver især kan komme med vores hypoteser om hvad der sker med frøene. Vi kommunikere undervejs når der sker noget med frøet. Både børn og pædagoger kan forudsige hvad der sker efterfølgende. Vi variere også forsøgsbetingelserne da vi f.eks. med de hvide bønner laver to forsøg, den ene hvor vi “bare” planter den i jorden, og det andet forsøg hvor vi ser om det har betydning hvilken vej navlen vender på frøet. Vi stiller spørgsmål til børnene.Til sidst kan vi sammen med børnene planlægge hvad vi skal bruge peberfrugten til når den engang kan spises.
Uderummet er med til at stimulere mange sanseindtryk som også bidrager til analog viden. Inden vi begynder at plante frøene i jorden er der rig mulighed for at give børnene katalog viden i det vi har en dialog omkring planterne. Det at vi har en dialog sammen med børnene omkring planten og imens vi så, arbejder vi med dialog viden.(Ejbye-Ernst, 2015, s. 60-61).
Da vi vælger at arbejde med målgruppen børn i dagtilbud, er det den styrkede pædagogiske læreplan vi arbejder ud fra når vi planlægger aktiviteter med børnene i dagtilbud.
Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed (Børne- og socialministeriet, 2018, s. 45).
Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.
Det er pædagogens rolle at anskaffe sig jord, potteplanter og materialer til at så. pædagogerne kan sammen med børnene finde frø ude i naturen. Finde frø fra frugt/grønt. Børnene kan hver dag observere om der sker noget med planterne og være med til at passe planterne ved at vande dem og omplante dem.
Litteraturliste
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese
Kommentarer
Send en kommentar