Science - bænkebiderforsøg
Vi vil gerne undersøge hvilken vej bænkebiderne søger!
Smttemodel:
Sammenhæng:
Vi vil lave et forløb med bænkebiderne med henblik på science med børn i alderen 3-4 årige. Under forløbet vil vi have fokus på læreplanstemaet: “natur, udeliv og science" som skal bidrage til at børnene bliver bekendt med at få en forståelse af hvirvelløse dyr med henblik på bænkebiderne, deres omgivelser og levevilkår. Derudover vil vi have fokus på “personlig udvikling”. hvor børnene skal få et større ordforråd og at både børn og voksne får sat de rigtige begreber på, vi anvender katalog viden, analog viden, dialogisk viden og kropslig viden. Ved katalog viden drøfter vi med børnene faglige begreber på bænkebiderne, som f.eks. farven grå, ovalt skjold, tæller ben og at bænkebideren har antenner. Ved analog viden, får børnene stimuleret deres sanser i det at de rører ved bænkebideren og det kan kilde i hånden. Samtidig med det bliver deres sanser også stimuleret ved at de skal ud og finde bænkebiderne under træstubben, fliser osv. det kan være grænseoverskridende da der også kan dukke andre dyr op end det vi leder efter. Ved dialogisk viden diskutere vi og kommunikere omkring hypotesen omkring hvor vi tror bænkebiderne går hen. Kropslig viden, er i spil ved at børnene er med til at selv at finde bænkebidderne, stille forsøget op og er derfor i bevægelse under hele forløbet.
Mål:
At børnene får et bedre kendskab til bænkebiderne
At børnene ser hvor bænkebiderne foretrækker at gå hen
At både børn og voksne får sat de rigtige begreber på.
At børnene viser en interesse for bænkebiderne
Tiltag:
Udforske andre steder hvor bænkebiderne befinder sig
Tegne bænkebidere, før og efter forløbet
Lave eksperimenter med bænkebider
Tegn:
Anvender de rigtige begreber vi har præsenteret dem for undervejs i forløbet
Evaluering:
Vi vil dokumentere ved hjælp af billeder og videoer. Snakke med børnene omkring billederne og deres erfaringer.
Forudsige: “Hvad tror du bænkebideren spiser og gemmer sig i ?”
Eksperimentere: Hvordan kan vi undersøge det? Vi undersøger det ved at vi går ud i naturen og finder nogle bænkebidere under forskellige slags træstubber. Herefter samler vi alt ca. 20 bænkebidere og tager dem med hjem til vores forsøg. Da vi kommer hjem, har vi fra en tidligere dag tømt en mælkekarton og skære den herefter halvt over så vi i alt har 2 forsøg. Det første forsøg, har vi til formål at vi vil undersøge hvad for 2 ting de ville gå hen til og spise. Her ligger vi i den ene ende tyttebærmarmelade og i den anden ende vindruer. Det andet forsøg, vil vi undersøge hvad de vil gemme sig i. Her ligger vi noget tørt jord i den ene ende og noget vådt jord i den anden ende.
Kommentarer
Send en kommentar